Jytte kæmper for at kunne gå frit på stranden: ”Det er ikke sjovt, når man tænker “Nå, må jeg være her?””

Jytte Møller elsker at bruge den lokale strand som vandrested, men føler sig generet af det voksende antal skilte med skriften ”Privat område”, som velhavende husejere sætter op langs stranden. Jytte er ikke alene med sin frustration, og nu håber hun at kunne mobilisere en masse lokale kræfter, så kommunen vil skride ind.
Jytte Møller ærgrer sig over de efterhånden mange skilte langs stranden, opsat af private. Nu vil hun kæmpe for at vende udviklingen.
Foto: Mathias Dueholm

Af Mathias Dueholm

Med havets brusende bølger på den ene side og det trygge parcelhusområde, hvor hun selv bor med sin mand John, et par rækker fra stranden, på den anden, går Jytte sin vante tur langs stranden. Sådan skulle det gerne blive ved med at være. Men Jytte på 75 frygter, at en uheldig udvikling er ved at overtage hendes naturskønne gåture på stranden.

”Jeg tænker over, hvornår det mon bliver sådan, at man ikke kan gå hernede,” siger Jytte.

Det, som Jytte taler om, er det voksende antal ”privat-skilte”, som hun selv kalder dem. Skilte, som ejerne af de allermest kystnære grunde har anskaffet sig og sat i jorden, hvor de mener deres egen have slutter, og det offentlige strandareal starter.

Alting ændrer sig, og det er okay. Men det er ikke okay med alt det dér

– Jytte Møller om de mange skilte langs stranden

Problemet for Jytte og mange andre lokale, der ynder at gøre brug af den naturskønne gå-rute, er imidlertid, at det kan være svært at gennemskue, nøjagtigt hvor offentligheden må færdes nede ved vandet. Og desuden tvivler Jytte på, at de nye husejere overhovedet har lovhjemmel til at opsætte disse ”Privat område”-skilte.

”Hvis du sætter et ”privat-skilt” op, skal det være efter aftale med kommunen, og det tvivler jeg på, at det er,” siger Jytte og fortsætter:

”Det er forskellige slags skilte, de er ikke ensartede, så man tænker ikke: ”Det er noget, du har fra kommunen.”

Fra sommerhuse til villaer

Det var den 29. april 2020, at byrådet i Aarhus besluttede at omdanne sommerhusområdet ved Skæring Strand til byzone. En beslutning, man har kunnet mærke på de kanter.

”Det er jo fordi, vi er blevet en byzone her i Skæring. Vi har altid været et sommerhusområde, men for nyligt blev det lavet om. Det vil jo sige, at mange af de her sommerhuse bliver væltet, og så kommer der store, firkantede villaer,” fortæller Jytte.

Konkret betyder byrådets beslutning altså, at man nu kan søge om byggetilladelse til at opføre et helårsfamiliehus ved Skæring Strand. En placering, der naturligt nok forekommer mange som meget eftertragtet.

Det er da heller ikke denne udvikling fra sommerhuse til helårsboliger, Jytte anfægter. Hun er bevidst om, at den slags udvikling er uundgåelig de fleste steder.

”Alting ændrer sig, og det er okay. Men det er ikke okay med alt det dér,” siger Jytte med en slet skjult henvisning til de mange ”Privat område”-skilte

”Det stikker mig sådan i øjnene”

For Jytte og mange af de andre lokale beboere i Egå/Skæring, som hun undertiden møder og taler med på sine gåture langs vandet, er der flere problemer med de mange ”Privat område”-skilte.

”Det er skæmmende for naturen med de mange skilte, og i stedet for at gå og nyde naturen, ærgrer jeg mig over de skilte,” siger Jytte. ”Jeg får den der mærkelige fornemmelse, når jeg går her. Hvem må egentlig gå her? Må jeg gå her? Det vil jeg gerne vide.”

Jytte har, for at få svar på sine spørgsmål, rettet henvendelse til Aarhus Kommune. Her oplevede hun dog at blive kastebold mellem de forskellige udvalg. Ingen kunne give Jytte de svar, hun søgte.

”Jeg bliver jo henvist hele tiden. Jeg snakkede med Teknik og Miljø, som henvist mig til Natur og Vandløb. Her får jeg at vide, at jeg skal snakke med Drift og Vedligeholdelse, og de sender mig videre til nogen, jeg allerede har snakket med. Så siger de ”skriv en mail til den her adresse,” og det er jo fordi, de ikke aner, hvem der skal tage sig af det her,” siger Jytte.

Jytte Møller bryder sig ikke om, at private opsætter bænke og lignende langs stranden og efterfølgende skriver “Privat” på.
Foto: Mathias Dueholm

”Én person bliver ikke hørt så godt som flere personer”

Jytte Møller er dog ikke så let at slå ud af kurs. Hun er nemlig fast besluttet på at yde modstand mod udviklingen på Skæring Strand, så der fremover ikke er tvivl om, hvor de private grunde stopper, og hvor offentligheden kan færdes med god samvittighed.

Men Jytte er samtidigt pinligt bevidst om, at hendes stemme i sig selv ikke har den store slagkraft over for kommunen. Derfor håber hun at kunne mobilisere ligesindede beboere fra lokalområdet. Helt konkret har Jytte tænkt sig at opsøge et af de lokale fællesskaber.

I Egå/Skæring findes nemlig foreningen af frivillige ”Her på Egnen”, som ifølge egne vedtægter agter at ”skabe sammenhold,” samt ”fysisk og psykisk sundhed og livsglæde for alle ”Her på Egnen”.”

”På søndag vil jeg tage det her op på mødet i ”Her på Egnen”, fordi det er jo bedre, når jeg skriver til kommunen, at jeg kan skrive, at jeg har den her forening bag mig. Jeg ved jo godt, at én person ikke bliver hørt lige så godt som flere personer. Det er en ældgammel sandhed,” lyder det fra Jytte.

Mens Jytte altså sætter sin lid til, at andre vil bakke hende op i hendes kamp mod de forvirrende, skæmmende og måske ulovligt opsatte ”Privat område”-skilte, har hun og manden John ikke i sinde selv at opsøge ejerne af de nye villaer nær stranden.

Det bedste vil altså, ifølge Jytte Møller, være, at Aarhus Kommune kommer på banen.

”Det er kommunen, der skal aktiveres til at henvende sig til de mennesker,” siger Jytte, inden hun fortsætter:

”Kommunen må sende nogle folk ud og gå den tur, og sige ”de og de huse skal fjerne deres skilte”. Det er min mening om det. Og det er det, jeg gerne vil have, skal ske.”

Hvad sker der, når man smelter dansk jordbundethed sammen med fransk temperament?

Magnus Maury Sørensen føler en stor berigelse ved at have franske rødder, men erindrer også nogle udfordringer ved at have haft en anderledes opvækst.

Magnus Maury Sørensens ydre afslører ikke meget om hans opvækst, der har båret præg af et kultursammenstød, hyppige ture til det sydlige Europa og en kulinarisk verden, langt fra dansk bøf og kartofler.

Af Mathias Dueholm

I parcelhuset i en jysk provinsby har moren i huset netop mistet besindelsen. Det er i hvert fald sådan det opleves for udenforstående. Årsagen til hendes vrede er imidlertid en banal hverdagskonflikt. Der går da heller ikke mere end få minutter før tavsheden atter indfinder sig. Moren i huset er faldet til ro. Nu ikke bare slapper hun af, hun udviser minsandten en glæde og overskud. Hun giver sig til at bage baguette med sin søn, Magnus.

Scenen kunne sagtens være et uddrag af et almindeligt dagligdagsliv i barndomshjemmet i Horsens hos Magnus Maury Sørensen. Selvom det kan virke kaotisk, er det ingenlunde sådan Magnus erindrer sin opvækst: ”Det var en opvækst, der bar præg af meget temperament, råb og skrig, men i lige så høj grad glæde, og kærlighed. Det har også sine kvaliteter,” fortæller Magnus.

Mens Magnus nedstammer fra en far med rødderne plantet solidt i den danske muld, er moderen født under sydens sol, i Frankrig. Dette har affødt en tone i barndomshjemmet, hvor stemningen bølgede meget. ”I Danmark er man mere nede på jorden, i Frankrig er man rigtig glad, når man er glad og rigtig sur, når man er sur,” fortæller Magnus.

Fransk præg på opvæksten

At være af halvt fransk afstamning har generelt sat sit store aftryk, ikke bare på den opvækst, som Magnus husker tilbage på, men også på den person Magnus er blevet til. I en alder af 20 år kan Magnus Maury Sørensen kigge tilbage på et ungt liv, der allerede har udstyret ham med et på mange måder andet blik på tilværelsen, end hans danske omgangskreds har.

”Der er noget i den franske mentalitet, der gør, at de har en mere kritisk tankegang i forhold til mange ting. Det kan jeg godt mærke, at jeg har fået noget af,” siger Magnus.

Efter at have boet et helt år i Frankrig og derudover have rejst meget til det vinglade land, kan Magnus ikke undsige sig at have fået et stort indblik, i det at være fransk, og det at bo der. Det vækker da også en hel del afsavn hos Magnus.

Først og fremmest går afsavnet på den store del af familien, der er baseret i Frankrig. Dem ser han selvfølgelig sjældent, og dette har for Magnus været den store bagside af medaljen. En medalje han ellers er glad for, har fyldt meget i hans liv.

Magnus fortæller gladeligt om de store fordele og gevinster, der har været, ved at få fransk kultur ind med modermælken. ”Det har været en kæmpe berigelse. Jeg har for eksempel fået et helt sprog foræret, og jeg har fået en stor indsigt i en anden kultur.” Det med sproget er endda noget, som Magnus aktivt forsøger at få trænet ved at snakke med sine fransktalende slægtninge, ”nu har jeg heldigvis en grand-grand-grandfætter, der lige er flyttet til Horsens. Ham snakker jeg fransk med nogle gange.”

Derudover kan Magnus dårligt skjule sin store begejstring for det franske køkken og den franske levevis, hvor ”man er meget bedre til at nyde livet, man er meget bedre til at gå ud og nyde et glas vin på en onsdag,” som han fortæller. Dette er ikke unormalt i Frankrig, men det er én af de store kontraster Magnus Maury Sørensen fremhæver i forhold til den danske kultur, han er vokset op i.

Arven skal gå videre

Glæden ved at have fransk blod i årerne skinner da også igennem når snakken går på Magnus’ fremtid. Når slægten skal føres videre, håber Magnus, at han har mulighed for at give meget af det videre, som han selv har nydt godt af. Hyppige ture til det franske, fransk mad og selvfølgelig det franske sprog.

Karrieremæssigt er Magnus heller ikke afvisende over for at bruge sin franske afstamning til sin fordel. ”Det ville da være lækkert at blive korrespondent i Frankrig,” fortæller Magnus med julelys i øjnene. Magnus har ellers en fremtoning som en typisk dansk, ung mand, med et sindelag, der også har tydeligt afsæt i den danske mentalitet. Magnus Maury Sørensen har i hvert fald svært ved at genkende moderens til tider svingende humør hos sig selv. ”Jeg synes jeg er meget nede på jorden, så måske har det haft en modsat virkning.”

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.