Af Mathias Dueholm

I parcelhuset i en jysk provinsby har moren i huset netop mistet besindelsen. Det er i hvert fald sådan det opleves for udenforstående. Årsagen til hendes vrede er imidlertid en banal hverdagskonflikt. Der går da heller ikke mere end få minutter før tavsheden atter indfinder sig. Moren i huset er faldet til ro. Nu ikke bare slapper hun af, hun udviser minsandten en glæde og overskud. Hun giver sig til at bage baguette med sin søn, Magnus.

Scenen kunne sagtens være et uddrag af et almindeligt dagligdagsliv i barndomshjemmet i Horsens hos Magnus Maury Sørensen. Selvom det kan virke kaotisk, er det ingenlunde sådan Magnus erindrer sin opvækst: ”Det var en opvækst, der bar præg af meget temperament, råb og skrig, men i lige så høj grad glæde, og kærlighed. Det har også sine kvaliteter,” fortæller Magnus.

Mens Magnus nedstammer fra en far med rødderne plantet solidt i den danske muld, er moderen født under sydens sol, i Frankrig. Dette har affødt en tone i barndomshjemmet, hvor stemningen bølgede meget. ”I Danmark er man mere nede på jorden, i Frankrig er man rigtig glad, når man er glad og rigtig sur, når man er sur,” fortæller Magnus.

Fransk præg på opvæksten

At være af halvt fransk afstamning har generelt sat sit store aftryk, ikke bare på den opvækst, som Magnus husker tilbage på, men også på den person Magnus er blevet til. I en alder af 20 år kan Magnus Maury Sørensen kigge tilbage på et ungt liv, der allerede har udstyret ham med et på mange måder andet blik på tilværelsen, end hans danske omgangskreds har.

”Der er noget i den franske mentalitet, der gør, at de har en mere kritisk tankegang i forhold til mange ting. Det kan jeg godt mærke, at jeg har fået noget af,” siger Magnus.

Efter at have boet et helt år i Frankrig og derudover have rejst meget til det vinglade land, kan Magnus ikke undsige sig at have fået et stort indblik, i det at være fransk, og det at bo der. Det vækker da også en hel del afsavn hos Magnus.

Først og fremmest går afsavnet på den store del af familien, der er baseret i Frankrig. Dem ser han selvfølgelig sjældent, og dette har for Magnus været den store bagside af medaljen. En medalje han ellers er glad for, har fyldt meget i hans liv.

Magnus fortæller gladeligt om de store fordele og gevinster, der har været, ved at få fransk kultur ind med modermælken. ”Det har været en kæmpe berigelse. Jeg har for eksempel fået et helt sprog foræret, og jeg har fået en stor indsigt i en anden kultur.” Det med sproget er endda noget, som Magnus aktivt forsøger at få trænet ved at snakke med sine fransktalende slægtninge, ”nu har jeg heldigvis en grand-grand-grandfætter, der lige er flyttet til Horsens. Ham snakker jeg fransk med nogle gange.”

Derudover kan Magnus dårligt skjule sin store begejstring for det franske køkken og den franske levevis, hvor ”man er meget bedre til at nyde livet, man er meget bedre til at gå ud og nyde et glas vin på en onsdag,” som han fortæller. Dette er ikke unormalt i Frankrig, men det er én af de store kontraster Magnus Maury Sørensen fremhæver i forhold til den danske kultur, han er vokset op i.

Arven skal gå videre

Glæden ved at have fransk blod i årerne skinner da også igennem når snakken går på Magnus’ fremtid. Når slægten skal føres videre, håber Magnus, at han har mulighed for at give meget af det videre, som han selv har nydt godt af. Hyppige ture til det franske, fransk mad og selvfølgelig det franske sprog.

Karrieremæssigt er Magnus heller ikke afvisende over for at bruge sin franske afstamning til sin fordel. ”Det ville da være lækkert at blive korrespondent i Frankrig,” fortæller Magnus med julelys i øjnene. Magnus har ellers en fremtoning som en typisk dansk, ung mand, med et sindelag, der også har tydeligt afsæt i den danske mentalitet. Magnus Maury Sørensen har i hvert fald svært ved at genkende moderens til tider svingende humør hos sig selv. ”Jeg synes jeg er meget nede på jorden, så måske har det haft en modsat virkning.”